Relationsdannelse



 “No man is an island” Citat af Christian Quvang
  
At indgå i relationer er at gøre sig sårbar men det er også at få forbindelse med andre. Det kan betyde alt fra at blive irriteret, skuffet, vred eller at gå fra at være vred til at være glad, solidaritet, forelskelse osv. Dette er noget af det der gøre mennesket stærkere, og relationer er forbundet med emotioner, følelser.

Tine Basse Fisker tager i hendes artikel, socialt udviklingspotentiale hos børn med autisme, udgangspunkt relationsdannelse mellem børn med autisme der anvender og sammenhængende forskellige modi, koordinere og sam-konstruere i deres relationer til hinanden. Modi er de udtryksmidler, som vi anvender i samtaler, altså ordvalg, ansigtsudtryk, tonefald, krops orientering, blikretning, håndbevægelser osv. Koordinering er vigtig i en samtale, at man udfører handlingerne på rette tid. Hvis der ikke er koordination vil der være risiko for misforståelser og fejlfortolkninger.
Vi ser dette som en generel måde, at indgå i en relation uanset diagnose, religion og baggrund.
 
iflg. John Bowlby (1907-1990) starter dannelsen af relationer allerede i spædbarnsalderen. Tilknytningsmønsteret spiller en meget stor rolle for, hvordan sidenhen, som voksen, omgås med andre mennesker og oplever sig selv, og hvordan personen selv har evnen til at danne relationer. især i nære relationer, som kærlighed og parforhold. Barnets tilknytningsevne kan have en stor betydning for barnet senere hen i livet. Bowlby mener således at allerede i den tidlig barndom, at tilknytningsadfærd viser sig hos et sundt barn med sunde sociale omgivelser. Det kan så være mor, far eller andre primærperson.  


Relationen mellem pædagog og barn er en vigtig forudsætning for kvalitet i dagtilbud. En god relation har positive virkninger på barnets trivsel og på barnets faglige, personlige og sociale kompetencer på kort og langt sigt.

De positive virkninger opnås, når:
  1. pædagogen er opmærksom på alle børn og kontinuerligt indgår i interaktioner med det enkelte barn
  2. relationen mellem pædagog og barn er præget af nærhed og tilknytning
  3. pædagogen er lydhør og nærværende over for børnene
  4. pædagogen gennem kropssprog eller ord giver udtryk for, at han/hun forstår børnenes følelser og imødekommer deres behov
  5. pædagogen møder børnene med respekt og skaber en tryg stemning
  6. Organiseringen i dagtilbuddet kan understøtte de gode relationer ved at sørge for, at der arbejdes med primær pædagoger, som er tilknyttet en mindre gruppe af børn gennem hele barnets tid i dagtilbuddet. Det skaber stabile og tætte relationer mellem pædagoger og børn.(https://www.emu.dk/modul/gode-relationer-mellem-børn-og-pædagoger-giver-kvalitet-i-dagtilbud)


https://paedagogik.systime.dk/index.php?id=423
Den ovenstående model kaldes sommerfuglemodellen og viser et barns relationer i institutionen og i familien.
Familielivet og livet i institutionen er to verdener, som er grundlæggende forskellige og betydningsfulde for barnet på hver sin måde. Hver verden har sine adfærd forventninger til barnet og indebærer særlige udfordringer, som barnet skal håndtere (Dencik og Jørgensen, 1999:246)


God vind!

Kommentarer

  1. Unknown9. oktober 2018 kl. 01.31

    Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  2. Unknown9. oktober 2018 kl. 01.33

    Hej gruppe 1B.
    Tak fordi at vi måtte læse med. Det er virkelig et spændende emne, som i har valgt at tage fat i. Relationer er noget vi alle oplever i hverdagen og gennem livet. Rigtig fedt at i har taget en model med, mere uddybelse af den vil være rart, da vi ikke lige er helt klar over hvordan vi skal tolke den.
    Emnet er rigtig bredt, så det havde givet mere mening for os, hvis at i fx. kun gik i dybden med autisme, eller spædbørns alderen.
    I kommer rigtig godt ind på emnet, men kommer til at springe lidt over nogle ting.
    Mange hilsner fra gruppe 4A, Louise, Rasmus, Chandra, Malene og Camilla.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Hvad fanden er NUZO?!

Billede
På billedet her, kan man se at NUZO(Nærmeste Udviklings Zone) er inddelt i 3 forskellige zoner https://paedagogik.systime.dk/index.php?id=239 Der findes forskellige udviklingszoner og læringsrum for børn. I dette indlæg vil vi komme ind på de tre udviklingszoner i forhold til NUZO- modellen, og derefter de tre læringsrum. NUZO-modellen I NUZO- modellen ses de tre zoner, kan selv, kan med hjælp og kan ikke endnu. Den yderste cirkel repræsentere det kommende udviklingsniveau, der er forudsætninger for at nå på et tidspunkt, men som ikke mestres endnu, heller ikke i samarbejde med en kompetent person. Når barnet stimuleres i ”kan ikke endnu”, er der risiko for frustration og at barnet opgiver . Den mellemste cirkel repræsentere det barnet kan i samarbejde med andre. Den inderste cirkel repræsentere det barnet selv mestre uden hjælp. Når barnet stimuleres i ”kan selv” er der risiko for kedsomhed og barnet udvikler sig ikke. Vygotskys tanke med NUZO er at barne
Læs mere

Anerkendelse vs. Ros

Billede
Hvad er anerkendelse? Anerkendelse er vigtigt for enkelte menneskes udvikling. Anerkendelse er en proces, hvor i man giver mennesket plads til at udvikle sig. For anerkendelse kan ske, skal der være ligeværd mellem den professionelle og borgeren. Det er den professionelles ansvar at skabe ligeværd og der ved anerkendelse. Dette sker ved at være åben, lyttende, accept, tolerance og bekræftelse. For at kunne anerkende skal man også kunne selvreflektere. Det er vigtigt at kunne reflektere over egne handlinger og være selvbevidst, for at kunne agere professionel i forskellige situationer.   Axel Honneth er en tysk socialfilosof, som har arbejdet med anerkendelsesbegrebet som en grundlæggende betingelse for menneskets identitetsdannelse. Honneth ser på anerkendelse med et samfundsperspektiv og inddeler anerkendelsesbegrebet i 3 sfærer: private sfære, den retslige sfære og den solidariske sfære: - I den private sfære er familie, venner og kærlighed grundlag anerkendelse. Her kommer
Læs mere