Opslag

Didak-hvad??

Vi har siden vi begyndte på pædagoguddannelsen hørt ordet didaktik, uden at have forstået hvad det egentlig betyder. Nu er vi begyndt på vores valgmodul og har nu fået endnu mere indsigt og forståelse af hvad ordets betydning er. Nu vil vi forsøge at forklare det kortfattet til jer. Didaktik betyder at undervise. Dette er dog en meget bred betydning, det siges bedre ved at sige at brugeren skal lære nye kompetencer. Undervisning er den støtte brugeren får, så han/hun kan lære nye færdigheder. Didaktik kan også inddeles i tre punkter. Omsorg - brugerens basale velbefindende, fysisk og psykisk Undervisning - Udvikling af bestemte kundskaber og færdigheder Opdragelse/dannelse - tilegnelse af centrale normer og holdninger Dette kaldes også samlet indkulturering. Indkulturering skaber via barnets egen virksomhed trivsel, læring, udvikling og dannelse.   Disse tre punkter er vigtige for  den didaktiske læring. Det er vigtigt at bruge didaktik når man planlægge

Klaus går med kjole!

Klaus går med kjole!  Vi har de sidste 4 uger arbejdet med modul 2 - Køn, seksualitet og mangfoldighed. Vi har haft undervisning i blandt andet børns seksualitet, familieformer, kulturforståelse og læringsmiljøer. Vi afslutter modulet i morgen med en fremlæggelse. Vi fik til opgave at lave et æstetisk udtryk som skal fremføres på en "markedsplads". Vi har valgt at lave et filmklip, som skal illustrer en case vi selv har udarbejdet. Vores case i ord lyder sådan:  Klaus er i børnehave og bliver hentet af forældre (almindelig samtale mellem forældre og pædagog). Pædagog: vi har leget udklædningsleg og Klaus har selv valgt kjolen Mor reagere ved at blive sur og siger: hvorfor har du kjole på?!  Mor og Klaus kommer ud: Mor siger igen, hvorfor har du taget kjole på? Klaus siger: Niels har faktisk to mødre, og han må gerne have kjole på, og det er faktisk også meget nemmere at komme til min tissemand når jeg skal tisse Mor siger surt: Du skal ikke gå og vise din tis

Ude godt, hjemme bedst

Ude godt, hjemme bedst Torsdag d. 15 november havde vi undervisning med Anne Rosborg Wegener (ANW), hun underviste i Goffmans teorier. Blandt andet backstage/frontstage.  Goffman bruger begreberne backstage og frontstage i forbindelse med personers roller. Fx siger Goffman at når man er ude og interagere med andre er man frontstage, fordi man påtager sig en rolle. Som modsætning siger han, at når man er derhjemme er man backstage, fordi man kan være sig selv.  Vi fik som portfolioopgave besked på at lave et kort filmklip som kunne illustrere en person som er henholdsvis backstage og frontstage. Vi skulle også skrive en kort tekst til.  Michael, Ayaan, Anika og Lines backstage/frontstage film Filmen er opstillet i to scener. Scene 1: Diskussion i hjemmet (backstage) Scene 2: Underviser (frontstage) Case i ord: Michael og Ayaan skændes om aftenens planer. Derefter skal Michael fungere som underviser på CME - Aalborg. Backstage/frontstage: Backstage:

Tænker børn seksuelt?

Billede
Vi fik d. 2. November som opgave at lave en planche omkring børns seksualitet. Vi tog udgangspunkt i bekymringsbarometeret fra Januscentret ( http://januscentret.dk/?page_id=1358 ) og en case fra vores undervisningsmateriale. Januscentrets bekymringsbarometer er et redskab man kan bruge hvis man er i tvivl om børns seksuelle handlinger er normale, eller om man skal reagere på barnets handlinger. Den er delt ind i tre kategorier, henholdsvis grøn, gul og rød. På hjemmesiden kan man finde de tre kategorier til tre aldersgrupper: 2-5 år, 6-10 år og 11-14 år Planchen skulle vises i klassen på en markedsplads hvor vi skulle fortælle om den, derfor står sidste del i punkter, så herunder kommer uddybelsen. Ud fra bekymringsbarometeret vil vi i den givne situation spørge Pernille hvorfor hun gnider sig på stolen. Hvis det er fordi hun synes det er rart, vil vi fortælle hende at det er helt okay, men det er en ting man kan gøre, når man er alene, fx når alle er gået fra

Blogger life!

Vi har igen forsøgt os med at lave podcast. I denne uge har snakket om hvad vi synes om livet som blogger. Lyt med!  https://m.youtube.com/watch?v=QNoW_Egq8C0 God vind! 

Sprogstimulering

Kjeld Kjertmanns teori er, at sproget kan inddeles i kompetencer.  De sproglige kompetencers deffinitioner:   Artikulatorisk kompetence Udtalen af et ord Fonologisk kompetence Lytteskelne ord fra andre ord Semantisk kompetence Forstået ordets betydningsindhold. Kan først ske når de høre forskel på ordene Leksikalsk kompetence At kunne bruge ordet aktivt i talesprog Syntaktisk kompetence Sætte to ordstyringer sammen Substantiver (leksikalsk) Beherske et vist antal navneord Verber (leksikalsk) Beherske et vist antal udsagnsord Skriftsprog kompetence Forstå meningen med et skrevet ord Leksikalsk kompetence Sansemotorisk omverdens orientering og er begyndt at opbygge et ordforråd fra fællesskabet Morfologisk kompetence Flertalsbøjninger og datidsbøjninger Syntaktisk kompetence Producere grammatisk udbyggede sætninger Pragmatisk kompetence Kunne skelne mellem en hensigtsmæssig og en uhensigtsmæssig måde at bruge sproget på Kommunikativ kompete

Magtanvendelse

I denne uge har vi prøvet at lave et podcas t omhandlende magt. Lyt med - hvad synes i?   https://m.youtube.com/watch?v=tvwb7f-DmY0 Artiklen vi taler om er:  https://videnskab.dk/kultur-samfund/paedagoger-bruger-ulovlig-magt-mod-born-hver-dag God vind!