Opslag

Viser opslag fra oktober, 2018

Sprogstimulering

Kjeld Kjertmanns teori er, at sproget kan inddeles i kompetencer.  De sproglige kompetencers deffinitioner:   Artikulatorisk kompetence Udtalen af et ord Fonologisk kompetence Lytteskelne ord fra andre ord Semantisk kompetence Forstået ordets betydningsindhold. Kan først ske når de høre forskel på ordene Leksikalsk kompetence At kunne bruge ordet aktivt i talesprog Syntaktisk kompetence Sætte to ordstyringer sammen Substantiver (leksikalsk) Beherske et vist antal navneord Verber (leksikalsk) Beherske et vist antal udsagnsord Skriftsprog kompetence Forstå meningen med et skrevet ord Leksikalsk kompetence Sansemotorisk omverdens orientering og er begyndt at opbygge et ordforråd fra fællesskabet Morfologisk kompetence Flertalsbøjninger og datidsbøjninger Syntaktisk kompetence Producere grammatisk udbyggede sætninger Pragmatisk kompetence Kunne skelne mellem en hensigtsmæssig og en uhensigtsmæssig måde at bruge sproget på Kommunikativ kompete

Magtanvendelse

I denne uge har vi prøvet at lave et podcas t omhandlende magt. Lyt med - hvad synes i?   https://m.youtube.com/watch?v=tvwb7f-DmY0 Artiklen vi taler om er:  https://videnskab.dk/kultur-samfund/paedagoger-bruger-ulovlig-magt-mod-born-hver-dag God vind!

Hvad fanden er NUZO?!

Billede
På billedet her, kan man se at NUZO(Nærmeste Udviklings Zone) er inddelt i 3 forskellige zoner https://paedagogik.systime.dk/index.php?id=239 Der findes forskellige udviklingszoner og læringsrum for børn. I dette indlæg vil vi komme ind på de tre udviklingszoner i forhold til NUZO- modellen, og derefter de tre læringsrum. NUZO-modellen I NUZO- modellen ses de tre zoner, kan selv, kan med hjælp og kan ikke endnu. Den yderste cirkel repræsentere det kommende udviklingsniveau, der er forudsætninger for at nå på et tidspunkt, men som ikke mestres endnu, heller ikke i samarbejde med en kompetent person. Når barnet stimuleres i ”kan ikke endnu”, er der risiko for frustration og at barnet opgiver . Den mellemste cirkel repræsentere det barnet kan i samarbejde med andre. Den inderste cirkel repræsentere det barnet selv mestre uden hjælp. Når barnet stimuleres i ”kan selv” er der risiko for kedsomhed og barnet udvikler sig ikke. Vygotskys tanke med NUZO er at barne

Kan kulturen være skyld i selvmord

Billede
Kan kulturen være skyld i selvmord Vi har i vores undervisning haft et kulturprojekt som varede 10 dage. I løbet af de 10 dage fik vi hver dag et nyt spørgsmål angående kultur, religion eller natur og ud fra det skulle vi skabe et nyt produkt, uden at reproducere. I slutningen af projektet afholdte vi en boot campingmesse, hvor vi havde en stand til fremvisning af vores produkter. Æstetiske læreprocesser De to teoretiker Austring og Sørensens fortolkning af æstetiske læringsprocesser er, at æstetik er en sanselig symbolsk form, der rummer en fortolkning af os selv og verden, og som kan kommunikere fra, til og om følelser. En æstetisk læreproces er en læringsmåde, hvorved man via æstetisk mediering omsætter sine indtryk af verden til æstetiske formudtryk for herigennem at kunne reflektere over og kommunikere om sig selv og verden. Herunder ses et udpluk af vores produkter fra kulturprojektet samt vores tanker bag. Den pædagogiske dåb Som kulturelt formtilbud har

Relationsdannelse

Billede
https://www.igennem.dk/2018/01/09/derfor-er-sociale-relationer-ogsa-vigtige/ Relationsdannelse  “No man is an island” Citat af Christian Quvang     At indgå i relationer er at gøre sig sårbar men det er også at få forbindelse med andre. Det kan betyde alt fra at blive irriteret, skuffet, vred eller at gå fra at være vred til at være glad, solidaritet, forelskelse osv. Dette er noget af det der gøre mennesket stærkere, og relationer er forbundet med emotioner, følelser. Tine Basse Fisker tager i hendes artikel, socialt udviklingspotentiale hos børn med autisme , udgangspunkt relationsdannelse mellem børn med autisme der anvender og sammenhængende forskellige modi, koordinere og sam-konstruere i deres relationer til hinanden. Modi er de udtryksmidler, som vi anvender i samtaler, altså ordvalg, ansigtsudtryk, tonefald, krops orientering, blikretning, håndbevægelser osv. Koordinering er vigtig i en samtale, at man udfører handlingerne på rette tid. Hvis der ikke er koo