Ude godt, hjemme bedst


Ude godt, hjemme bedst

Torsdag d. 15 november havde vi undervisning med Anne Rosborg Wegener (ANW), hun underviste i Goffmans teorier. Blandt andet backstage/frontstage. 

Goffman bruger begreberne backstage og frontstage i forbindelse med personers roller. Fx siger Goffman at når man er ude og interagere med andre er man frontstage, fordi man påtager sig en rolle. Som modsætning siger han, at når man er derhjemme er man backstage, fordi man kan være sig selv. 

Vi fik som portfolioopgave besked på at lave et kort filmklip som kunne illustrere en person som er henholdsvis backstage og frontstage. Vi skulle også skrive en kort tekst til. 


Michael, Ayaan, Anika og Lines backstage/frontstage film

Filmen er opstillet i to scener.
Scene 1: Diskussion i hjemmet (backstage)
Scene 2: Underviser (frontstage)
Case i ord:
Michael og Ayaan skændes om aftenens planer. Derefter skal Michael fungere som underviser på CME - Aalborg.

Backstage/frontstage:
  • Backstage: Mand og kone hjemme i deres hjem, hvor de primært er deres selv, altså 
    være i deres hjemlige roller. De kan diskutere frit og komme ud med deres følelser.
  • Frontstage: Som underviser påføre Michael en rolle, han virker til at have overskud, selvom han lige har haft en diskussion med sin kone. Han tager en maske på, og handler ud fra de normer der er, når man er underviser. Michael bruger også sin rolle som underviser til at indtryksstyrrer sine elever. Han vælger hvilket indtryk eleverne skal have af.
    God vind!

Kommentarer

  1. Unknown27. november 2018 kl. 11.46

    Hej! :)
    Fint og et meget konkret eksempel i giver. Vi kunne måske godt have tænke os, at i gik lidt mere i dybden med teorien og måske kom lidt ind på, hvorfor Goffmans teori er relevant i forhold til en pædagogisk kontekst. Vi har derfor lavet følgende tre reflektionsspørgsmål til jer:


    Reflektionsspørgsmål:
    Hvordan vil I bruge Goffmans teori i en pædagogisk praksis?
    Hvad ville der ske, hvis en person ikke “overholdte spillereglerne” fx tog backstage med i frontstage?
    Hvilke andre teorier kunne man knytte til Goffmans terori?


    Med venlig hilsen
    Gruppe 3A

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Hvad fanden er NUZO?!

Billede
På billedet her, kan man se at NUZO(Nærmeste Udviklings Zone) er inddelt i 3 forskellige zoner https://paedagogik.systime.dk/index.php?id=239 Der findes forskellige udviklingszoner og læringsrum for børn. I dette indlæg vil vi komme ind på de tre udviklingszoner i forhold til NUZO- modellen, og derefter de tre læringsrum. NUZO-modellen I NUZO- modellen ses de tre zoner, kan selv, kan med hjælp og kan ikke endnu. Den yderste cirkel repræsentere det kommende udviklingsniveau, der er forudsætninger for at nå på et tidspunkt, men som ikke mestres endnu, heller ikke i samarbejde med en kompetent person. Når barnet stimuleres i ”kan ikke endnu”, er der risiko for frustration og at barnet opgiver . Den mellemste cirkel repræsentere det barnet kan i samarbejde med andre. Den inderste cirkel repræsentere det barnet selv mestre uden hjælp. Når barnet stimuleres i ”kan selv” er der risiko for kedsomhed og barnet udvikler sig ikke. Vygotskys tanke med NUZO er at barne...
Læs mere

Relationsdannelse

Billede
https://www.igennem.dk/2018/01/09/derfor-er-sociale-relationer-ogsa-vigtige/ Relationsdannelse  “No man is an island” Citat af Christian Quvang     At indgå i relationer er at gøre sig sårbar men det er også at få forbindelse med andre. Det kan betyde alt fra at blive irriteret, skuffet, vred eller at gå fra at være vred til at være glad, solidaritet, forelskelse osv. Dette er noget af det der gøre mennesket stærkere, og relationer er forbundet med emotioner, følelser. Tine Basse Fisker tager i hendes artikel, socialt udviklingspotentiale hos børn med autisme , udgangspunkt relationsdannelse mellem børn med autisme der anvender og sammenhængende forskellige modi, koordinere og sam-konstruere i deres relationer til hinanden. Modi er de udtryksmidler, som vi anvender i samtaler, altså ordvalg, ansigtsudtryk, tonefald, krops orientering, blikretning, håndbevægelser osv. Koordinering er vigtig i en samtale, at man udfører handlingerne på rette tid. Hvis d...
Læs mere

Anerkendelse vs. Ros

Billede
Hvad er anerkendelse? Anerkendelse er vigtigt for enkelte menneskes udvikling. Anerkendelse er en proces, hvor i man giver mennesket plads til at udvikle sig. For anerkendelse kan ske, skal der være ligeværd mellem den professionelle og borgeren. Det er den professionelles ansvar at skabe ligeværd og der ved anerkendelse. Dette sker ved at være åben, lyttende, accept, tolerance og bekræftelse. For at kunne anerkende skal man også kunne selvreflektere. Det er vigtigt at kunne reflektere over egne handlinger og være selvbevidst, for at kunne agere professionel i forskellige situationer.   Axel Honneth er en tysk socialfilosof, som har arbejdet med anerkendelsesbegrebet som en grundlæggende betingelse for menneskets identitetsdannelse. Honneth ser på anerkendelse med et samfundsperspektiv og inddeler anerkendelsesbegrebet i 3 sfærer: private sfære, den retslige sfære og den solidariske sfære: - I den private sfære er familie, venner og kærlighed grundlag anerkendelse. Her ko...
Læs mere