Fremtidens pædagoger
Fremtidens pædagoger er en blog bestående af fire studerende fra UCN Aalborg september 2018. Vi vil bruge bloggen til, at reflektere over viden fra undervisning, samt sammenkoble teori og praksis til videreformidling.


Vores debut blogindlæg 





Hvem er vi?
Line Eskildsen 22 år, bosat i Aalborg - Tidligere Spejderleder og au pair 


Michael Jensen 31 år, bosat i Aalborg - Arbejder som pædagogmedhjælper


Ayaan/Himbilu Aden 31 år, bosat i Aalborg - Arbejder som tolk - Tidligere pædagogmedhjælper

Anika Kristiansen 23 år, bosat i Fjerritslev - Tidligere håndboldtræner, lærervikar og pædagogmedhjælper


Hvad er pædagogik?
- Svaret er meget diffust og der er ikke noget endegyldigt svar. Men når man søger på hvad en pædagog er, bliver ordene: anerkendende, nærværende, respektere, tryghed og omsorgsfuld ofte brugt.
En vigtig opgave for pædagogen er at inkludere alle til fællesskabet.
Som pædagog arbejdes der med mennesker der har brug for støtte og vejledning i større eller mindre grad. Dette kræver både fysisk og psykisk styrke samt troværdighed, engagement og initiativ.


”Det er først og fremmest min rolle at bringe fokus på de sociale og personlige udfordringer, som de unge har.”

“Verdens bedste pædagog er god til at respektere hvert barn som et individ. God til at tage udgangspunkt i børns forskellighed”

Hvorfor vil vi være pædagoger
Vi vil gerne være pædagoger fordi vi synes det er en meget spændende uddannelse. Vi vil gerne gøre forskel hos andre mennesker (børn, unge og voksne). Der har brug for nogle kompetente uddannede pædagoger, som har relationer og evnen til at kunne sætte sig ind i andres menneskers situationer og kunne give dem den hjælp og støtte de har behov for.

Drømme for fremtiden
Som helt nye studerende på pædagoguddannelsen, ønsker vi ved hjælp af undervisningen og praksis oplevelser, at opnå en viden der giver os de redskaber og kompetencer vi kan bruge i vores fremtid som pædagoger. Vi har alle, som enten pædagogmedhjælpere eller frivillige, stået i situationer hvor vi tydeligt har kunne se, at et barn har haft problemer, enten socialt, psykisk eller i hjemmet. Vi har ikke haft kompetencer eller den rigtige viden til at kunne handle korrekt i den given situation. Det håber vi, at vi i løbet af uddannelsen kan opnå.




Vores fælles pædagogiske tilgang til uddannelsen er vores erfaring og interesse disse elementer skal udvikles til noget videnskabeligt, teoretisk og praktisk, så vi kan blive kompetente og reflekterende pædagoger.
Men er det så simpelt? Kan alle blive gode pædagoger? Hvad er jeres tanker?


God vind! 
Line Eskildsen, Anika Kristiansen, Ayaan Aden og Michael Jensen

Kommentarer

  1. Annemette Hansen17. september 2018 kl. 04.28

    Vi har læst jeres blogindlæg, og vi undrer os over den manglende faglighed i selve indlægget. Vi synes jeres præsentation af jer selv er god, men havde nok forventet mere faglig stof, i form af noget i har lært i undervisningen.

    Derudover har i uploadet to links, som i ikke kommer omkring og vi mangler en forklaring på hvorfor i har valgt dem.

    Vi vil gerne have at i reflektere over disse spørgsmål:

    Hvordan har i oplevet inklusion i forhold til jeres tidligere arbejde?

    Hvordan har i reflekteret over de to links i har lagt ind på bloggen?

    Hvordan synes i den gode pædagog arbejder/skal være?


    Håber i kan bruge det til noget?

    Hilsen studiegruppe 1 :-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Hvad fanden er NUZO?!

Billede
På billedet her, kan man se at NUZO(Nærmeste Udviklings Zone) er inddelt i 3 forskellige zoner https://paedagogik.systime.dk/index.php?id=239 Der findes forskellige udviklingszoner og læringsrum for børn. I dette indlæg vil vi komme ind på de tre udviklingszoner i forhold til NUZO- modellen, og derefter de tre læringsrum. NUZO-modellen I NUZO- modellen ses de tre zoner, kan selv, kan med hjælp og kan ikke endnu. Den yderste cirkel repræsentere det kommende udviklingsniveau, der er forudsætninger for at nå på et tidspunkt, men som ikke mestres endnu, heller ikke i samarbejde med en kompetent person. Når barnet stimuleres i ”kan ikke endnu”, er der risiko for frustration og at barnet opgiver . Den mellemste cirkel repræsentere det barnet kan i samarbejde med andre. Den inderste cirkel repræsentere det barnet selv mestre uden hjælp. Når barnet stimuleres i ”kan selv” er der risiko for kedsomhed og barnet udvikler sig ikke. Vygotskys tanke med NUZO er at barne...
Læs mere

Relationsdannelse

Billede
https://www.igennem.dk/2018/01/09/derfor-er-sociale-relationer-ogsa-vigtige/ Relationsdannelse  “No man is an island” Citat af Christian Quvang     At indgå i relationer er at gøre sig sårbar men det er også at få forbindelse med andre. Det kan betyde alt fra at blive irriteret, skuffet, vred eller at gå fra at være vred til at være glad, solidaritet, forelskelse osv. Dette er noget af det der gøre mennesket stærkere, og relationer er forbundet med emotioner, følelser. Tine Basse Fisker tager i hendes artikel, socialt udviklingspotentiale hos børn med autisme , udgangspunkt relationsdannelse mellem børn med autisme der anvender og sammenhængende forskellige modi, koordinere og sam-konstruere i deres relationer til hinanden. Modi er de udtryksmidler, som vi anvender i samtaler, altså ordvalg, ansigtsudtryk, tonefald, krops orientering, blikretning, håndbevægelser osv. Koordinering er vigtig i en samtale, at man udfører handlingerne på rette tid. Hvis d...
Læs mere

Anerkendelse vs. Ros

Billede
Hvad er anerkendelse? Anerkendelse er vigtigt for enkelte menneskes udvikling. Anerkendelse er en proces, hvor i man giver mennesket plads til at udvikle sig. For anerkendelse kan ske, skal der være ligeværd mellem den professionelle og borgeren. Det er den professionelles ansvar at skabe ligeværd og der ved anerkendelse. Dette sker ved at være åben, lyttende, accept, tolerance og bekræftelse. For at kunne anerkende skal man også kunne selvreflektere. Det er vigtigt at kunne reflektere over egne handlinger og være selvbevidst, for at kunne agere professionel i forskellige situationer.   Axel Honneth er en tysk socialfilosof, som har arbejdet med anerkendelsesbegrebet som en grundlæggende betingelse for menneskets identitetsdannelse. Honneth ser på anerkendelse med et samfundsperspektiv og inddeler anerkendelsesbegrebet i 3 sfærer: private sfære, den retslige sfære og den solidariske sfære: - I den private sfære er familie, venner og kærlighed grundlag anerkendelse. Her ko...
Læs mere